Så har vi fundet en fantastisk hanhund til Anaya

Sidste weekend var vi en tur til Nordjylland for at besøge Elisabeth Svendsen, hendes mand Christian og deres 2 dejlige hanhunde, Inanda Mellberg Edelrood eller bare Rod og Rods søn, Emil. Vi havde vejret med os, lunt og solrigt, og vi havde et skønt besøg, hvor Anaya og Bikita fik drønet rundt på marken sammen med Rod og Emil. Rod og Anaya kunne lide hinanden, og vi mennesker var alle enige om, at Rod og Anaya var et meget harmonisk par. Så nu har vi en aftale om, at vi drager afsted til Rod igen, når Anaya kommer i løbetid. Jeg kommer til at skrive meget mere om Rod den kommende tid, der kommer flere billeder, uddrag af dommerkritikker fra udstillinger, fiktiv stamtavle for de kommende hvalpe m.m., ligesom vi skal have lavet en flot parringsannonce, men da vi ved, at der allerede nu er hvalpekøbere, der venter spændt på hvem den kommende far bliver, kommer den gode nyhed her i første omgang.
En stor tak til Rods ejer fordi Anaya får lov til at blive den tæve, der bliver mor til Rods sidste kuld hvalpe i Danmark.


This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.