Anaya

Anaya er født hos os, datter af vores Linnemann Bikita, mens hendes far er Farmers Guardian African Akono fra Tyskland. Hun er en ualmindelig glad og energisk hund på nu 5 år her i februar 2017. Hun har særdeles gode anlæg for at gå spor (en sport jeg dog endtil videre ikke får gjort så meget ved) og er som regel en fornøjelse at gå til hundetræning med, både når det gælder almindelig lydighed og rally-lydighed, med mindre det regner, så gider hun ikke. På udstillinger er hun glad og tillidsfuld, og dommerne kommenterer altid hendes gode temperament. De få gange vi har besøgt dyrlægen får både Anaya samt hendes mor og Anayas søn også altid at vide, at det er nogle meget rolige og afbalancerede hunde. Hun hviler godt i sig selv og er en fornøjelse at rejse med. Er lettere reserveret overfor fremmede, som en Ridgeback skal være, men uden på nogen måde at være sky.

Rent exteriørmæssigt har hun udviklet sig fantastisk godt. Hun er stærk, meget adræt, hurtig og elegant som en gazelle, meget sikker på benene og glad for at springe. Hun har et veludviklet jagtgen og har på egen hånd taget adskillige fasaner i vores have.

Vi fik i juli 2013 svar på hendes røntgenbilleder af hofte- og albueled og de var helt perfekte, dvs HD: A/A og AD: 0/0.

Anaya blev februar 2015  mor til 10 skønne hvalpe, hvoraf vi har beholdt Baloo. Anaya var en fantastisk omsorgsfuld mor for det store kuld; bl.a. fik de lov til at die hos hende helt til de rejste hjemmefra i 8 ugers alderen, hvor mange tæver forlængst er begyndt at blive trætte af deres hvalpe. Anaya er stadig en omsorgsfuld mor overfor Baloo. Her hvor hun er blevet 5 år, er hun stadig muskuløs, slank og adræt, og smukkere end nogensinde <3

 

Anaya og Bikita i septembersol 2012, Anaya 7 måneder

 

 

Comments are closed.