Denne side er ikke helt opdateret, men Anaya blev Dansk Champion i nov. 2014 og fik på den store Ridgebackudstilling på RR dagen i Billund sit første klubcertifikat, idet hun både blev Bedste Championtæve og Bedste Tæve 1 (dvs den bedste af alle tæverne fra de forskellige klasser).
Så er Anaya startet i juniorklassen (9-18 mån.)
Anaya opstillede første gang i juniorklassen på RRK’s udstilling den 24.11.12. Det gik helt forrygende. Først vandt hun en stor juniorklassen med excellent og CK og dermed havde hun kvalificeret sig til konkurrencen “Bedste Tæve”, hvor hun til min store overraskelse blev placeret som nr. 2 foran en række smukke tæver, herunder smukke championtæver som hendes mor. Samtidig fik hun sit første certifikat (3 certifikater og man er dansk champion), så jeg er en meget stolt og glad opdrætter.
Beskrivelsen af Anaya lyder i sin helhed:
“9 måneder, for sin alder særdeles veludviklet overalt, udmærket skalle, næse og velformede øjne, god hals,stærk ryg, velanlagt kryds, velvinklet, herlig krop, dejligt forbryst, frie særdeles effektive bevægelser, korrekt pels og farve, en stjerne i svøb”
dommer: Kim Vigsø Nielsen, Danmark
Baby- og hvalpeklasse:
Anaya har i perioden fra juni- 12 til nu, oktober -12, været udstillet ialt 5 gange.
2 gange i babyklassen på den store internationale DKK udstilling i Ballerup, hvor Anaya også havde fornøjelsen af at være sammen med sin far, Akono, en hel weekend. Dernæst 3 gange i hvalpeklassen, hhv. den 1. september på RRK’s udstilling i Sorø og sidst på RRK’s dobbeltudstilling i Billund den 20-21. okt. -12.
Anaya har klaret sig forrygende godt hver gang, og ikke mindst har hun været glad og tryg over for dommerne og alt det hurlumhej der er på en udstilling, og det er det allervigtigste.
Første gang Anaya blev udstillet fik hun “særdeles lovende” og blev 2. vinder af sin klasse. De 4 næste udstillinger har hun ligeledes fået særdeles lovende, er blevet 1. vinder af sin klasse og dernæst blevet “Bedste Hvalp” i sin race. Samtidig har hun fået meget flotte beskrivelser af dommerne hver gang.
Beskrivelsen den 17. juni 2012 fra dommer Jean-Pierre Achtergael fra Belgien lyder f.eks. således i sin fulde længe (oversat fra tysk til dansk af ut.) :
“4 månder gammel med saksebid. Mørke øjne. Godt hoved. Godt ansatte ører. Gode vinkler for og bag. Fortrinligt forbryst. God ridge og krone. Fortrinlige fødder. Flotte bevægelser. Prima type.”
Dommerne har hver gang kommenteret hendes dejlige temperament, og beskrivelsen fra 20. okt. -12 fra dommer M.T. Eshuis-Franke fra Holland lyder i sin fulde længde (oversat fra engelsk til dansk af ut.) :
“8 måneder, meget afbalanceret tæve, yndigt feminint hoved med korrekte proportioner, dejligt udtryk, fin hals, skulder overlinje, godt vinklet for og bag, meget flot underlinje for alderen, stærk overlinje, gode knogler, meget fine og korrekte bevægelser, yndige fødder, god ridge, dejligt temperament, fin handling.”
Nedenfor ses en oversigt over Anayas udstillinger i baby- og hvalpeklasse:
Dato | Sted | Arrangør | Dommer | Klasse | Resultat |
16.06.12 |
Ballerup |
DKK |
Diana Anderson USA |
Babyklasse |
SL, 2V |
17.06.12 |
Ballerup |
DKK |
Jean-Pierre Achtergael, Belgien |
Babyklasse |
SL. 1V Bedste Baby (BOB Baby) |
01.09.12 |
Sorø |
RRK |
Wilfred Peper, Tyskland |
Hvalpeklasse
|
SL, 1V Bedste Hvalp (BOB Puppy) |
21.10.12 |
Billund |
RRK |
M.T. Eshuis-Franke, Holland |
Hvalpeklasse |
SL, 1V Bedste Hvalp (BOB Puppy) |
21.10.12 |
Billund |
RRK |
Leif Lehmann Jørgensen, Danmark |
Hvalpeklasse |
SL, 1V Bedste Hvalp (BOB Puppy) |