Den 11. september 2010 var Bikita og jeg til Dansk Kennel Klubs Mentalbeskrivelse i en skov ved Næstved. Prøven var arrangeret af Broholmerselskabet, hvor vi havde fået lov til at komme med, da Ridgebackklubben desværre ikke afholdt nogen mentaltest i efteråret. I stedet kom vi sammen med en flok kæmpestore, men meget venlige Broholmere. Selve prøven foregik inde i en skov, hvilket Bikita syntes var meget interessant. Det var garanteret masser af dyrefært i skoven, så jeg var en lille smule nervøs ved at lade hende være løs derinde, men hun holdt mig sig nu pænt i nærheden af mig. Dog var det tydeligt for mig, at hun helst ville gå spor derinde i skoven, og jeg fik aldrig rigtig gang i en leg med hende til sidst i testen, da hun havde en anden og mere spændende dagsorden selv end at lege trækkeleg med mig. Da testlederen valgte at skyde de første gange, inden det var lykkedes mig at få gang i en leg, fik Bikita et 2 tal i sidste test ”skarp lyd”. Både 1 og 2 regnes for ”skudfast”, men jeg argumenterede faktisk med dommeren bagefter, fordi der blev skudt før en aktivitet var i gang mellem mig og Bikita, og dermed var det jo ikke korrekt, at Bikita afbrød en aktivitet pga af skuddene. Nå, men til sidst i testen har man hunden i snor, mens der bliver skudt gentagne gange på tæt hold, og der var det i hvert fald tydeligt for enhver, at Bikita var fuldstændig ligeglad med skuddene.
Desværre får man kun mundtlige, men ingen skriftlige kommentarer efter testen, som jo i øvrigt ikke er en prøve, man kan bestå eller dumpe til, men netop en mentalbeskrivelse, hvor testen kan blive afbrudt undervejs, hvis testlederen mener, det vil være skidt for hunden at fortsætte, altså hvis den bliver angst og stresset. Oftest bliver testen dog først afbrudt, hvis hunden er skudræd og evt forlader prøvepladsen for at komme væk. Skudtesten er sidste test, men man vurderer også hunden i minutterne lige efter den test, for at se om hunden er blevet stresset af alle de forskellige overraskelser, den har været ude for.
Samlet set klarede Bikita testen fuldt ud tilfredsstillende. Hun viste, at hun er venlig, tager balanceret kontakt, er passende modig med passende trusler mod de uhyggelige spøgelser, har et passende aktivitetsniveau, når hun overlades til sig selv med en inaktiv fører, er lynhurtig til afreagere efter diverse forskrækkelser, er skudfast og efter hele testen ganske ustresset, rolig og glad. Hendes jagtiver fanger testen ikke. Efter min mening fordi Broholmer selskabet ikke kunne få teknikken til at fungere, så de havde en plastikpose, der bevægede sig i skridtfart rundt om nogle trisser på skovstien; altså ikke noget der tændte Bikita, der ellers sagtens kan finde på at løbe efter et blad, der flyver i vinden, men det her var alt, alt for langsomt. Ellers er det nu først og fremmest levende dyr eller færten af dem, der tænder hende. Herhjemme kan hun se rådyrene passere i skoven i kanten af vores have, og der er hun utrættelig: ikke sjældent lukker vi hende ud 15 gange i løbet af en dag, og hun farer hver gang af sted som skudt ud af en kanon for at jage rådyrene væk, som nok har lært, at der ikke sker dem noget, da et højt hegn skiller dem og Bikita.
