Bikita er blevet 11 år og Baloo overrasker igen positivt

24. september blev Bikita 11 år. Man kan godt mærke, hun er ved at være en ældre dame, men hun er stadig vital, kvik i hovedet og elsker stadig at træne.
Baloo er inde i en forrygende god udvikling, hvilket viser sig konkret ved, at han i løbet af mindre end 1 ½ måned har hevet hele 3 nye titler hjem!
1. september blev han ny Dansk Exteriørchampion ved en kæmpestor udstilling i forbindelse med de årlige Ridgebackdage. Der var tale om 2 store udstillinger med 2 forskellige specieldommere hhv lørdag og søndag, og begge dommere var meget begejstrede for ham, og placerede ham flot. Faktisk var han sammenlagt den hanhund, der klarede sig allerbedst de 2 udstillingsdage tilsammen. Mere om det senere…
Den 14. september var Baloo til en stor Nosework konkurrence i Kolding og med 100 point ud af 100, 0 fejl og en pris for 2. hurtigste indendørssøg placerede han sig blandt de 9 bedste hunde (ud ad 40) i konkurrencen og fik en ny NW1 titel ⭐️
Endelig var Baloo i går til officiel rallyprøve arrangeret af Sydkystens Hundeskole, og minsandten om han ikke blev 1. vinder ud af 12 hunde, den eneste der fik 100 point (ud af 100 mulige) og dermed også fik titlen som ny Rally Øvet Mester!

Baloo 1. vinder i Rally Øvet og ny Rally Øvet Mester med 100 point ud af 100.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.