I dag har vi fået endnu en hjemmeside: www.hundogklikker.dk til min nye hundeskole

Stor og spændende dag i dag, hvor jeg har afsløret min nye hjemmeside: www.hundogklikker.dk. Kan allerede nu glæde mig over et hav af dejlige lykønskninger på facebook fra søde venner, engagerede hundefolk og nuværende og tidligere hundetrænere. En stor tak til Benny Fischer, som igen har hjulpet mig med opsætningen af også den nye hjemmeside.

 

 

Posted in Uncategorized | Comments Off on I dag har vi fået endnu en hjemmeside: www.hundogklikker.dk til min nye hundeskole

Et hjerteligt tillykke til Anaya og resten af vores A-kuld

I dag, på Valentins dag, for 4 år siden fødte Bikita 7 skønne hvalpe, hvoraf vi beholdt vores smukke Anaya. Anaya har fejret dagen med at være til RRKs specialudstilling i Strib sammen med sin 1 år gamle søn Baloo. Anaya var strålende glad i ringen, hun fik excellent 4 og en fin kritik af den tyske specialdommer, og Baloo fik ikke alene excellent, men blev også vinder af juniorklassen, og gjorde således sin mor ære.

Ingen fantastiske billeder fra i dag, men de er de bedste der er.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Et hjerteligt tillykke til Anaya og resten af vores A-kuld

Tillykke til vores B kuld, der bliver 1 år i dag

I dag er det præcis et år siden Anaya fødte 10 skønne hvalpe – hele 9 hanner og en enkelt tæve. Det har været et begivenhedsrigt år herhjemme med energiske Baloo som en del af flokken, men vi nyder hver eneste dag med alle 3 hunde, der udgør en særdeles harmonisk flok. Tak til alle jer, der har sendt fødselsdagshilsner i dag, og et kæmpestort tillykke til Binti, Balder, Baldur, Mani, Zimba, B’Akili, Zeus, Alpha, Viggo og Baloo

Billedet nedenfor er netop fra i dag for et år siden, hvor Anaya ligger med sine få timer gamle hvalpe.

 

Posted in Uncategorized | Comments Off on Tillykke til vores B kuld, der bliver 1 år i dag

Baloo bliver Bedste Hvalp i Racen for 6. gang i træk

I weekenden den 19.-20. september var vi igen på udstilling. Først en stor international DKK udstilling om lørdagen, og søndag var der Ridgeback-udstilling i RRK.
Baloo er stadig en drøm at udstille, og han præsterede at blive Bedste Hvalp i Racen igen begge dage, således at han nu har vundet den titel alle de 6 gange, han har været udstillet.
Søndag havde vi også den store glæde, at Anaya’s søn Zeus (tidl. hr Rød) blev udstillet for første gang sammen med Baloo. Han fik ligesom Baloo “Særdeles lovende” og en meget fin kritik af dommeren og blev placeret som nr. 2 i hvalpeklassen.

Nu varer det et par måneder, inden vi igen skal på udstilling. Den tid skal først og fremmest bruges på lydighedstræning med alle vores 3 dejlige hunde, og så skal vi nok også se at få gang i schweisstræningen igen.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Baloo bliver Bedste Hvalp i Racen for 6. gang i træk

Fantastisk dag for Kennel Bikita’s Legacy

I går var vi afsted med alle 3 hunde til RR dag i Billund. Det blev en helt overvældende dejlig dag, hvor vi kørte hjem med hele 6 pokaler, 7 flotte rosetter, 1 flot diplom til Bikita for Årets Bedste LP3 hund i RR klubben, samt et hav af fine tasker, foder- og godbidspræmier m.m.
Først og fremmest var det en rigtig hyggelig dag med god stemning og et skønt besøg af Charlotte med Binti, Baloos dejlige søster, der bor i nærheden af Billund. Desværre fik vi ikke tid til at snakke så meget, som jeg gerne ville, da jeg også havde en meget stresset (men sjov) dag, da jeg havde tilmeldt både Baloo og Anaya til udstilling, og der foruden ind imellem skulle til LP (alm.lydighed) prøver med både Anaya og Bikita og senere Rally-prøver igen med både Anaya og Bikita.

Allerførst kom Baloo i ringen. Han var igen en drøm at have med på udstilling, glad og fuld af selvtillid, og dommeren var helt oppe og ringe over hans skønne bevægelser. Han fik særdeles lovende, blev Bedste Hanhvalp og senere Bedste Hvalp i Racen, da han skulle konkurrere mod 3 fine tævehvalpe. Hans kritik var superfin, den kommer under Baloo udstillinger, så snart jeg får tid.

Bikita blev snydt for at komme til udstilling i går, noget hun ellers elsker, men da både Bikita og Anaya er champions nu, skal de stille i samme klasse, så da jeg ikke kan dele mig i to eller har en handler i reserve, må Bikita indtil videre vente med udstillinger.
Anaya klarede det til gengæld helt forrygende. Hun vandt først en stærk championklasse, blev dernæst Bedste Tæve i Racen, fik sit først Klubcertifikat og tilsidst BIM (Bedst i Modsat Køn), da hun løb mod sin morfar, der blev Bedste Hanhund i Racen. Dernæst vandt Anaya også den uofficielle konkurrence: Bedste Bevægelser, og endelig blev hun Bedste Danskopdrættede hund 😀

Anayas kritik bliver jeg nødt til at gengive i sin helhed:
“3 years old, excellent type, feminine head, correct ears and eyes, flat skull, dark muzzle, elegant neck clean, excellent fore chest, clean shoulder, strong bones, deep in chest, very nice top line, correct ribcage, powerful loin, correct angulation, correct tail set, moved powerfully, typical ridgeback movement, excellently showy, hopeful bitch”

Det var en stor Ridgebackudstilling med 57 hunde tilmeldt. Dommer var Dr. Steffen Schock fra Tyskland, der selv er Ridgebackopdrætter.

Både Anaya og Bikita arbejdede også fint til LP og rally-konkurrencerne, der pga af vejret var flyttet indenfor. Det blev her til en flot 1. præmie og pokal til  Anaya i Rally Øvet klassen, hvor hun samtidig fik sin første “pind” på vej til RallyØvetMester- titlen.

Alt i alt en helt forrygende dejlig dag med masser af godt selskab. En stor tak til Ridgebackklubben for et flot arrangement.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Fantastisk dag for Kennel Bikita’s Legacy

Baloo bliver bedste hvalp i racen på stor DKK udstilling i Varde

En noget anstrengende weekend, hvor vores bil brød sammen i Vejle, på vej til Billund, hvor vi skulle overnatte inden den store nationale DKK udstilling i Varde. Heldigvis havde vi denne gang kun valgt at tage Baloo og Anaya med, hvilket var ret heldigt, da vi blev hentet af en Falck ladvogn og kørt til Billund, hvor vi kunne leje en bil hos Avis, men med et noget mindre bagagerum end i vores Volvo stationcar. Anaya og Baloo tog det nu i stiv arm, at de pludselig skulle ind i en helt ny vogn, og efter en god nat i Billund kørte vi til Varde. Baloo elsker alt det hurlumhej og de mange hunde på en stor udstilling og klarede sig supergodt i ringen. Han fik igen særdeles lovende og blev Bedste hvalp i Racen.
Anaya fik også en meget fin kritik, og et excellent, men blev ikke placeret.
Lørdag aften var vi vel hjemme igen, og der udspillede sig de helt store glade velkomstscener, da de 3 hunde blev forenet igen 🙂


Posted in Uncategorized | Comments Off on Baloo bliver bedste hvalp i racen på stor DKK udstilling i Varde

I dag bliver vores B- kuld ½ år

I dag, den 10. august 2015, fylder vores B-kuld ½ år. Det er næsten ikke til at forstå, at der kun er gået ½ år siden Anaya fik sit store, flotte kuld på 10 hvalpe, – dels fordi det efterhånden føles som om Baloo har været her altid, dels fordi de allesammen er blevet så store. Vi glæder os selv hver eneste dag over Baloo, som er en skøn, meget energisk og opfindsom hvalp med masser af gå-på-mod. Ikke mindre glæder vi os over de mange søde beskeder, mails og billeder, vi løbende har fået af vores hvalpekøbere, der alle synes de har fået den mest fantastiske hund 🙂

Jeg har bestilt en poster hos Elly Veldman, som også har lavet mine 2 parringsannoncer, og alle vores dejlige hvalpekøbere har bidraget med helt nye portrætter af deres hvalp.  Jeg mangler lige at få et par billeder endnu, så  den er ikke klar endnu. Men jeg har lavet et album, der hedder Baloo med søskende 6 mdr, hvor der er portrætter af alle pånær hr. Gul/B’Akili. Han har været til rigtig fotograf, og vi venter lige på resultatet.
Nedenfor ses et par helt friske billeder af Baloo 🙂

Posted in Uncategorized | Comments Off on I dag bliver vores B- kuld ½ år

Dejlig ClickerCamp på Mols og så er Bikita blevet årets LP3 hund i RRK

Sommerferie er skønt, og vi har lige tilbragt nogle dejlige dage i Fuglsøcenteret på Mols, hvor jeg var på kursus med de to meget dygtige og inspirerende hundeinstruktører, Maria Brandel fra Sverige og Siv Svendsen fra Norge. Det var et pragtfuld sted at holde kursus, og jeg er vendt hjem med en masse inspiration til vores fortsatte træning.

Herudover har jeg fået besked fra Rhodesian Ridgebackklubben i Danmark, at Bikita er blevet årets LP3 hund i RRK og det er jo dejligt. Vi har stadig til gode, at Bikita bliver lydighedschampion, men nu tror jeg på, at vi når målet – men vigtigst af alt er, at vi har det sjovt undervejs.

Baloo udvikler sig fortsat rigtigt godt, og vi nyder at have en flok på 3 herhjemme, og det bedste er, at vi får masser af billeder og historier fra Baloos søskende, som alle er utroligt smukke, sunde, kloge og dejlige hunde 😀



Posted in Uncategorized | Comments Off on Dejlig ClickerCamp på Mols og så er Bikita blevet årets LP3 hund i RRK

Fantastisk flot udstillingsdebut for Baloo

I weekenden, den 20.-21. juni 2015, afholdt DKK en stor international dobbeltudstilling i Vejen. Det var allerførste gang Baloo skulle på udstilling, så vi var virkelig spændte på, både hvad de 2 dommere ville sige om ham, og også hvad Baloo ville sige til hele det hurlumhej det er, når ca 3000 hunde og deres mennesker foruden publikum mødes på een gang.
Vi havde en virkelig dejlig weekend, hvor vi var alene afsted med Baloo, mens Anaya og Bikita blev passet herhjemme. Baloo var så nem at rejse med, trods han kun er 4 måneder gammel. Han var glad og afslappet hele vejen igennem, også da vi overnattede på hotel mellem lørdag og søndag, og ikke mindst syntes han, at det var rigtigt sjovt at være på udstilling. Han ville gerne hilse på alle, hunde som mennesker, og opførte sig rigtigt fint i ringen, og var god til at koncentrere sig  foran dommeren, der også kun havde lovord til overs for ham.
Hans kritik lørdag lød således:
“4 mdr gammel meget smuk babyhan, korrekte proportioner, velvinklet for og bag, gode benstammer og poter, mørke øjne og korrekt bid for alder, meget skønt temperament, korrekt ridge, super bevægelser.”
SL (særdeles lovende) og Bedste Baby i Racen.
Dommer: Jette Vind Ramvad

Hans kritik søndag lød:
“Herlig balance, særdeles sund i bevægelsesmønster, stærke benstammer og poter, godt forhold længde/højde, elegant hals, fin ridge, velbåret hale, fin pels.”
SL (særdeles lovende) og Bedste Baby i Racen.
Dommer: Hanne Laine Jensen.





Posted in Uncategorized | Comments Off on Fantastisk flot udstillingsdebut for Baloo

Hverdag med Baloo, Anaya & Bikita

Det er pludselig længe siden, jeg sidst har opdateret hjemmesiden. Det skyldes dels tekniske problemer med internetforbindelsen, dels at vi jo pludselig ikke har flere hvalpe til salg, efter også Binti fik sig en ny dejlig familie i Jylland. Nu har vi bare nok at se til i hverdagen sammen med Baloo, Anaya og Bikita.
Baloo er i gang med hvalpetræning på et dejligt blandet hvalpehold hos Christiana Ingerslev. Jeg har også selv afholdt 4 ganges hvalpetræning her for vores hvalpe,  og så har jeg travlt med min hundeinstruktøruddannelse hos “Hund & Træning”, hvor jeg sidste weekend var afsted hele dagen både lørdag og søndag. Så man kan roligt sige, at hunde fylder rigtigt meget i vores tilværelse stadigvæk.
Anaya og Bikita er fortsat den mest kærlige og tålmodige hhv mor og mormor for Baloo, som elsker både at lege vilde lege med dem og hyggesove sammen med dem begge, enten i sofaen eller i den store hundekurv.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Hverdag med Baloo, Anaya & Bikita