Baloo bliver Bedste Hvalp i Racen for 6. gang i træk

I weekenden den 19.-20. september var vi igen på udstilling. Først en stor international DKK udstilling om lørdagen, og søndag var der Ridgeback-udstilling i RRK.
Baloo er stadig en drøm at udstille, og han præsterede at blive Bedste Hvalp i Racen igen begge dage, således at han nu har vundet den titel alle de 6 gange, han har været udstillet.
Søndag havde vi også den store glæde, at Anaya’s søn Zeus (tidl. hr Rød) blev udstillet for første gang sammen med Baloo. Han fik ligesom Baloo “Særdeles lovende” og en meget fin kritik af dommeren og blev placeret som nr. 2 i hvalpeklassen.

Nu varer det et par måneder, inden vi igen skal på udstilling. Den tid skal først og fremmest bruges på lydighedstræning med alle vores 3 dejlige hunde, og så skal vi nok også se at få gang i schweisstræningen igen.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.