Så er vi nået til dag 40 i Anayas drægtighed

Anaya har det fortsat fint. Hun er glad og i fin form, men nu begynder hvalpene at vokse stærkere, kan vi godt mærke. De sidste dage er hun vokset en cm om maven hver dag, så nu har Anaya lagt sig ialt 8 cm ud. Vi er så småt begyndt at give hende egentligt hvalpefoder, som hun skal have fra nu af og sålænge hun giver mælk til hvalpene.
Vi hygger os med hvalpeforberedelserne. Der er købt små hvalpehalsbånd i forskellige farver og store, nye, lækre Vetbed tæpper, og i dag er hvalpekassen også kommet ind i køkkenet, så Anaya er fortrolig med den, når hun skal føde. Både Anaya og Bikita indtog straks hvalpekassen, da den kom op. Det er hyggeligt at tænke på, at det er den kasse Anaya blev født i for snart 3 år siden.
Nedenfor ses nogle billeder af Anaya og Bikita fra i dag.




This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.